Jeg var med det samme meget tryg og havde tillid til Finn og hans arbejde/ behandling. Den første gang var jeg selvfølgelig usikker på, hvad der skulle ske – men især åben og nysgerrig. Det blev ikke til dybe vejrtrækninger de første gange, hvor jeg mest oplevede ro og afspænding. Jeg var særligt optaget af, hvordan Finn's berøringer og særlige trykmassage (eller hvad det nu hedder!) gav mig en oplevelse af tryghed og ro.
I forhold til hvad jeg kom med af blokeringer i krop og vejrtrækninger, syntes jeg dog allerede at jeg nåede et stykke. Jeg havde ingen dårlige oplevelser af, at udåndingen var forbundet med kvælningsfornemmelser, som jeg ellers har mærket i andre situationer.
Jeg følte også en særlig ro og tryghed i forbindelse med Finn's behagelige og rolige stemmeføring. Og hans sætninger til mig som “Godt arbejde” eller “gode vejrtrækninger” gik rent ind som en anerkendelse, jeg har brug for.
Hver gang har det givet rigtig god mening med vores snakke. De ord vi i fællesskab fandt frem til ud og indånding, har jeg taget med mig i ugens løb – og vil helt sikkert kigge på dem fremover.
Efter hver terapi har jeg fået diverse symptomer/reaktioner, som efter mine zoneterapi behandlinger. Det har været ømhed i krop og muskler, træthed, hovedpine, jeg har haft det koldt og de sidste to gange direkte haft “rystekulde ture”. Det har ikke forskrækket mig, jeg ved, jeg er meget modtagelig for diverse behandlinger. Dog blev jeg nervøs over en voldsom hovedpine efter første behandling. Hovedpinen startede et par timer efter, jeg var kommet hjem og udviklede sig meget. Jeg kunne ikke sove uden hjælp af smertestillende.
Næste dag skrev jeg til Finn, for jeg var bange for, at jeg havde været for meget på eller var overstimuleret, da jeg er syg p.g.a. hjernerystelse. Finn talte med sin underviser, og de var ikke bekymrede over, at jeg fortsatte forløbet. Det var rigtig fint for mig, at de vendte min situation. Jeg fortsatte velvidende, at åndedrættet sætter gang i vigtige processer i mig og renser ud. Jeg er i en proces på alle planer, som går dybere og forandrer, og denne åndedrætsterapi har skubbet på en dyberegående måde.
De sidste 2 gange har især givet mig oplevelser af dybere kontakt med mig selv og min krop, da jeg har været bedre til den fysiske vejrtrækning.
4. gang oplevede jeg meget stærkt at Finn fik healet et brud, som jeg har på min pande. Det åbnede for en fantastisk ro og følelse af “det skal nok gå”. Jeg oplevede et smukt lys og min far (som er død for mange år siden) kom tilstede i rummet. Da Finn efterfølgende trykkede/berørte min højre arm, kom sætningen “Der er ingen, der skal tage fat i mig mere” til mig.
Min far kunne på grund af sin total lamme krop, ikke forhindre, når jeg blev slået. Nu var han der som en manifestation af min egen styrke og evne til handling. Mit ord til indånding den dag var “handling”. Jeg blev selvfølgelig meget berørt af denne oplevelse og var glad for, at vi også denne gang, efterfølgende fik en rigtig god snak.
Sidste gang mærkede jeg tydeligt, hvordan min maveregion blev healet. Der hvor jeg så tydeligt mærker alle mine mange følelser. Da Finn nåede til mit punkt i panden, hvor der sandsynligvis er et brud, oplevede jeg igen meget lys. Jeg stod alene omgivet af lys – og det var kun rart, jeg kan selv! Jeg vidste, der er andre derude, men jeg kan gå vejen selv. Tage min beslutning! En total oplevelse af at jeg har fat i mit selvværd, jeg har ret til at fylde, ret til at være her.
Tak!
Jane Hedegaard
