top of page
att.pR5zv8oJLT88npc-jNsu6Z4I6W2N4DqCP3etav4yXLY.jpeg

Helene Hollænder Jacobsen

  • Åndedrætsterapeut

  • Kropsterapeut

  • Ressourceorienteret LOKC®-coach

Kære læser,

Måske fungerer du fint på overfladen, men mærker en uro indeni. Måske er du blevet så vant til at være der for andre, klare det hele og gøre det rigtige, at du har mistet kontakten til det, du selv har brug for.

Jeg tror ikke, vi skal bruge vores liv på at blive en perfekt udgave af os selv. Jeg tror, vi skal lære at være mere hjemme i os selv.

I mit arbejde er jeg nysgerrig på hele dig – dine tanker, følelser, krop og åndedræt. For kroppen fortæller ofte noget, før vi selv har fundet ordene. Hos mig behøver du ikke have svarene eller vide, hvad der skal ske. Du må komme med det, der er.

Sammen undersøger vi, hvad der fylder, hvad du længes efter, og hvad der kan hjælpe dig videre.

Jeg tror ikke, du skal finde dig selv. Jeg tror, du skal have mulighed for at komme hjem til dig selv.

Det er dér, jeg gerne vil møde dig.

Helene

Kærlig hilsen
Helene Hollænder Jacobsen

"For mig handler livet ikke om at blive en anden eller finde den perfekte udgave af sig selv. Det handler om at turde mærke efter, hvem jeg egentlig er, hvad jeg har brug for, og lang-somt finde hjem i sig selv." 

Helene Hollænder Jacobsen er kropsterapeut, åndedrætsterapeut og ressourceorientret LOKC®-coach. Hun har gennem mange år arbejdet med mennesker, personlig udvikling, krop, åndedræt og psykologiske processer. Helene har en bred faglig baggrund, hvor hun kombinerer kropslige og samtalebaserede metoder. Hun er særligt optaget af sammenhængen mellem krop, åndedræt, nervesystem, tanker og følelser – og af hvordan vores erfaringer kan sætte sig som mønstre i både kroppen og vores måde at være i verden på.

 

Helene er certificeret LOKC®-coach i Tyskland og arbejder ressource og løsningsorienteret. LOKC tager udgangspunkt i det, der allerede fungerer, og i at skabe konkrete og realistiske veje fra den situation, man står i, til det, man ønsker skal være anderledes. Helene Hollænder Jacobsen har en særlig interesse for menneskers mulighed for at skabe forandring uden først at skulle være “fikset”. Hun er optaget af at finde frem til det enkelte menneskes egne ressourcer og af at skabe en behandling, hvor klienten selv er aktiv deltager i processen.

I sit arbejde som kropsterapeut og åndedrætsterapeut bruger Helene kroppen og åndedrættet som en vej til større bevidsthed og kontakt med sig selv. Hun kombinerer dette med samtalen, så det kropslige og det mentale kan understøtte hinanden.

Helene Hollænder driver sammen med sin mand, Finn Hollænder, IKIGAI – Krop- og Åndedrætsskolen, hvor de uddanner kommende kropsterapeuter og åndedrætsterapeuter. Helene er underviser på Åndedrætsterapeutuddannelsen og i sansearbejde på Kropsterapeutuddannelsen.

For Helene handler hendes arbejde grundlæggende om at møde mennesker med nysgerrighed, respekt og faglighed – og om at skabe et rum, hvor der både er plads til det svære og til muligheden for forandring.

bottom of page